En enkel og skabende vej til sund selvkærlighed
Dine forhold til andre mennesker er det, der afgør, om du har et liv, du er glad for. Det er ikke bare noget, jeg siger. Årtiers socio-psykologisk forskning siger det også.
Når vi har det godt og tæt med bare 2-3 andre mennesker lever vi bedre og længere, og har færre fysiske OG psykiske problemer. Når vi har kriser, er det for det meste udløst af problemer i vores forhold til andre.
Vores relationer er livsvigtige. Men vi glemmer det forhold, der er fundamentet for alle de andre: forholdet til os selv.
Vi får også at vide igen og igen at vi skal lære at elske os selv, for at vi kan elske andre, og for at de kan elske os. Men hvad betyder det egentlig? Er det måske selvkærlighed at sætte mine egne behov først, at gå til yoga, eller at bruge tid på mig selv foran Netflix?
Din egen naturlige, indre og iboende kreativitet, imaginationen eller forestillingsevnen, kan hjælpe dig. Her findes der nemlig ikke tid og sted, og du kan faktisk lære at give dig selv det, du nok har manglet mest: at blive set, hørt, elsket, støttet, rummet og forstået.
Før du tænker, at det der med indre barn har du prøvet, og at du har brug for at andre giver dig kærlighed, så prøv det her, som jeg har lært af Katherine Woodward Thomas, som skrev bogen Calling in the One. Det er en smuk bog om at finde sin soulmate, hvor hun bl.a. lærer os at bruge imaginationen til at finde og skabe et smukt (par-)forhold. Jeg har bygget kunstterapeutisk videre på øvelsen:
Næste gang du får det skidt og mærker en følelse, du har det svært med, så læg hånden på dit hjerte, luk øjnene og mærk følelsens energi og liv i din krop.
Hvor stor er den, hvor tung/let, hvilken farve og form? Spørg dig selv? Hvor gammel er denne her del af mig? Se eller mærk dig selv som barn i den alder.
Rollespil, leg, at du nu er den kærligste forælder i verden til det her barn. Send omsorg og kærlighed ind gennem din hånd, så godt du kan. Hold om barnet, til det falder til ro, vis og sig, at du ser det.
Der er brug for kærlighed og omsorg for os selv og hinanden lige nu. Det er der sådan set altid.
Kærlig hilsen,
Karin