Det her paradoks kender du nok:

Den bedste selvomsorg får du, når du skaber noget, leger med din kreativitet.

Men når du bliver stresset, og du har mest brug for selvomsorg, er kreativitet bare det sidste, du har overskud til.

Det ender med, at du gør alt det, du skal, for at få hverdagen til at køre. Indkøb, arbejde, mails, ansvar for andre. Og så bliver du endnu mere flad, tom, u-grounded, presset. Det, der lærred, der står bag døren med billedet, du gerne ville male færdig, eller det musikinstrument, du endelig fik købt, står og samler støv.

Det er sådan, vores nervesystem er udviklet gennem evolutionen. Når vi er utrygge og urolige af for mange krav, for meget blåt lys fra skærmen, for lidt tid i naturen eller konflikter med andre, går vores fine og komplekse overlevelsessystem i gang.

Vi går i kamp, flugt, frys eller kollaps.

Når vi er der, svækkes samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel og sprogcenteret lukker helt eller delvis ned. Vi bliver mindre nysgerrige, legende, empatiske, og ja, kreative.

Kreativiteten, som er så god for os, er baseret på et avanceret samspil mellem mange funktioner i nervesystemet, og det kan altså ikke fungere, når vi er stressede.

Den gode nyhed er, at det også fungerer den anden vej.

Hvis vi kan få fat i noget papir, eller en vild dans, eller stille os med hænderne nede i en gryde og kreere skøn mad, kommer vi tilbage i nuet, i sanserne og nervesystemet synes at sige: “Aha, hun/han er tryg nok til at lave det her. Jeg slukker for overlevelsessystemet igen.”

Nydelsen, fordybelsen og roen tager som regel over.

Eller vi finder lettelse og mening, ved at få udtrykt noget, vi har båret på.

Vil du støttes og huskes på at nære dig selv hver dag med din kreative kraft?

Så er HEL-nøglerne måske noget for dig.

Du kan lave dem med andre, eller hjemme i din egen stue eller have på et kvarter per gang.

Kreativitet og selvomsorg

 

Start med en gratis prøve her, og se om det er noget for dig at blive del af gruppen af kreative selvhelere.

Kærlig hilsen,

Karin