Skab, leg og hvil dig HEL
Et kreativt, nærende og legende stress- og traumesensitivt udviklings- og supervisionsforløb for trætte hjælpere:
Er du terapeut, lærer, healer, pædagog, social- eller sundhedsfaglig og ønsker at føle dig mindre stresset, tom og udbrændt? Vil du i stedet gerne føle dig tryggere, mere levende og fyldt med energi – mere hel og hjemme i dig selv?
Har du svært ved at sætte grænser? Glemmer du at give dig selv den omsorg og opmærksomhed, som du giver andre? Har du tendens til at undgå konflikter og i stedet smile/rase eller trække dig tilbage?
Har du lettere ved at hjælpe andre og svært ved at finde eller modtage god hjælp til dig selv?
Er du overvældet og forsøger at klare en masse uendelige opgaver, som hverken er tilfredsstillende eller meningsfulde for dig? Er du stadig i tvivl om, hvad du ønsker med dit arbejdsliv? Får du ikke altid helt prioriteret det vigtigste for din krop og sjæl, fordi det er sidst på listen?
Har du været stresset eller udbrændt og har svært ved at finde din rytme og vej igen?
Er du åben for læring og forandring ved at se på dig selv og dine mønstre og ændre dem, men ved måske ikke helt hvordan? Har du prøvet mange forskellige terapi- og behandlingsformer, men får aldrig rigtig integreret det, du lærer?
Hvis dette lyder lidt som dig, gætter jeg på, at dit forhold til dig selv kalder på heling. Måske har du mistet – eller aldrig helt udviklet – tryghed i dig selv og dermed kontakten til din egen krop-sjæl, dine gaver og dit kald – og til andre.
I dette helt nye forløb, lavet særligt til vor tid, får du mulighed for at skabe, lege og lære dig til et bedre forhold til dig selv, så du kan begynde at finde dig selv, hele og dermed også hjælpe andre på en sund måde.
Du vil lære hvordan du:
- Gennem leg, kreativitet og tryg kontakt med dig selv og andre kan aktivere den højest udviklede og “sundeste” funktion af dit nervesystem, det sociale engagementssystem. Herfra kan du bedre passe på dig selv i mødet med andre og nyde det. Helt konkret kan lære at elske dig selv mere og give dig selv omsorg og medfølelse. Du vil også lære redskaber til at komme ud af kamp, flugt, frys, kollaps og underkastelse (fawn).
- Ved hjælp af selvkærlige indre dialoger og rollespil bliver mere trygt tilknyttet til dig selv og andre og ifølge forskning udskiller mere oxytocin, kærlighedshormonet, som styrer eller påvirker alle dine andre hormoner, så du bliver sundere og gladere. Ved at bruge vejrtrækning, sang og nynnen stimulerer du dit nervesystem og organisme til at regenerere og hvile.
- Gennem bevægelse og meditativ “dans” opnår en dyb og tryg kontakt til andre og lære at blive set og se andre.
- Kan hvile dig til et bedre liv. Ja, du læste rigtigt, vi skal hvile sammen, i tryg kontakt, med guidede og musiske meditationer og tegning/minimalerier. Lave små selvomsorgsritualer, der virker og passer i din hverdag.
Vi vil arbejde med tre læringsmetoder, som spiller sammen. Selvudvikling vil dog være i centrum og fungere som grundlag for læring og supervision.
- Selvudvikling og kreativt arbejde med dit forhold til dig selv.
- Korte og præcise undervisningsoplæg om de bedste traume- og stressteorier og -metoder, som jeg har lært gennem mange års arbejde som traumeterapeut og underviser, og de kunstterapeutiske metoder, som jeg selv har udviklet til at arbejde med stress og traumer. Dette inkluderer Kunstterapeutisk Integral Traumeheling, Creative Mindfulness, Embodied Imaging og ikke mindst HEL-kortene.
- Supervision af dit arbejde med klienter, elever, studerende, brugere, borgere osv. Der vil være særligt fokus på din rolle, din modoverføring og hvordan din egen utryghed og stress påvirker de temaer, du kæmper mest med i mødet med andre, og hvordan du ved at arbejde med disse aspekter kan blive en bedre og sundere hjælper. Der vil ikke være egentlige gennemgange af cases.
Hvis du hjælper andre og har lyst til at tegne, lege, synge og bevæge dig selv mere trygt, sundt og helt i en rar gruppe, er dette forløb måske noget for dig.
Vi starter med en pilotgruppe, der mødes fysisk i Københavnsområdet, og senere vil der være mulighed for noget lignende online.
De praktiske detaljer:
Vi mødes cirka en gang om måneden i fire timer fra januar 2024. Forløbet strækker sig over 6 sessioner i løbet af cirka et halvt år. Datoer og tidspunkter vil blive valgt baseret på, hvad der passer de fleste: enten torsdage fra 15-19, lørdage fra 10-14 eller fredage fra 13-17.
Prisen er 1399 DKK per mødegang, som betales i månedlige rater, eller 7900 kroner for fuld betaling af hele forløbet. Forløbet udgør en sammenhængende helhed, og du forpligter dig for hele forløbet og til at være til stede alle fire timer, når vi er sammen. Aflysning på grund af sygdom og lign. er naturligvis helt acceptabelt.
Hvis det, på grund af force majeure, bliver nødvendigt, forbeholder jeg mig retten til at flytte gruppesessionerne online. Dette kan forekomme enkeltvis eller i en given periode. Hvis dette sker, vil betalingen ikke blive refunderet, men du kan altid vælge at takke nej til online-sessionerne og gemme din betaling til en anden workshop, individuel terapi/supervision osv.
Hvis der er flere deltagere, som ikke taler dansk, vil undervisningen foregå på letforståeligt engelsk med mulighed for oversættelse.
Forløbet er terapeutisk, men kan ikke erstatte nødvendig psykoterapi eller sundhedsfaglig behandling.
Hvis dette lyder som noget for dig, kan du skrive til mig ved at klikke lige her. Jeg vil sammensætte en gruppe af mennesker, som er klar til at skabe et støttende og trygt rum sammen, hvor vi kan arbejde dybt og fokuseret.
Du er også velkommen til at kontakte mig for en kort samtale, hvis du har spørgsmål.
Kærlige og kreative hilsner
Karin
© 2023. Kunst, ord og kurser af Karin von Daler