Det er efterhånden almindeligt at have en diagnose på en psykisk lidelse. Især for børn og unge. Tidligere var diagnoser sjældne og pegede på svær psykisk sygdom og lidelse.
Der er nok flere grunde til, at mange flere får diagnoser. Dels at vi er bedre til at anerkende og opdage psykiske lidelser, dels at vi er mere kronisk stressede – ikke mindst pga. den informationsmængde og manglende ro og koncentration, vores hjerne udsættes for.
Og ofte er diagnoserne desværre den eneste vej til at få hjælp fra det offentlige. Diagnoser er gode, når man skal behandle, for hvis der findes en relevant behandling kan de hjælpe med at pege på den rigtige. Mange føler sig set og lettede over at få en forklaring, der fritager dem for ansvar. Det sidste hørte jeg i sidste uge en ung psykiater sige.
Han vil selv helst undgå for mange bogstaver og hellere møde mennesker med omsorg og hjælpe til forandring med psykoterapi – hvis de vil.
Den norske psykolog Arnhild Lauveng, som kæmpede sig ud af enorm psykisk lidelse og psykiatrisk stigmatisering, følte sig selv sat i fængsel af sin diagnose og taler også i stedet for terapi og behandling, der møder den enkelte.
Da jeg var ganske ung, var jeg bange og nervøs.
Jeg var en af de stræbsomme og meget følsomme unge, man i dag nok ville beskrive som en, der lider af angst. Der var flere højtuddannede og erfarne mennesker, der gerne ville give mig flere forskellige diagnoser, men det hverken hjalp eller beskrev mig særlig godt, så det opgav jeg heldigvis til fordel for at udvikle mig gennem terapi, kunst, nærhed med andre og ikke mindst at være i naturen.
Jeg har til gengæld altid været meget optaget af at bruge alverdens personlighedstests og har været hos mange clairvoyante. Det har mest handlet om at finde mit livsformål, min sjæls natur – mit kald.
Mange, der kommer på mine kurser og i min klinik, har det på samme måde:
De leder efter deres kald eller en vision for et liv, der giver mening.
Og der er brug for, at mange af os finder et smukt og givende formål med vores liv, for kun ad den vej kan vil hjælpe vores brændende verden. Efterhånden kan jeg se, at et livsformål ikke er statisk, men udfolder sig gradvist under de rette forhold.
Ligesom agernet, der helt uden tvivl, terapi og selvbevidsthed bliver til et egetræ, som det er beskrevet i James Hillmans smukke analogi.
Så hvordan giver vi os selv de forhold, der hjælper os med at vokse? I min verden er det i hvertfald ikke primært gennem diagnoser. For mig handler det ofte mere om at få kontakt til dig selv og din sjæls natur på en nærende og skabende måde.
I HEL-kortene og The Art of Self-Healing-kortene, som lige er udkommet og nu sælges over hele verden, er der faktisk en øvelse i at finde sit kald, som du måske har lyst til at prøve helt gratis.
ØVELSEN er her:
Lyt til Chopins smukke Nocturne, Opus 9, (1830-31), Nr. 2: Nocturne i Es-dur. Du kan let finde den på nettet. Mens du lytter til den eller noget andet smukt, kan du reflektere og skrive lidt:
Hvad er dit kald? Hvad kalder på dig? Måske kan du komme det nærmere sådan her:
Tegn tre cirkler, der lapper over hinanden. I den første cirkel skriver du nogle ord om, hvilke aktiviteter, opgaver, der virkelig vækker din nysgerrighed og gør, at du føler dig levende og tændt.
I den næste cirkel skriver du om alt det, du synes, der bør gøres i verden. Hvor er der virkelig brug for hjælp og gode kræfter, synes du? Hvad ville virkelig hjælpe verden?
I den sidste cirkel skriver du om, hvad du ved, du er god til. Tænk både på, hvad du selv oplever at være god til, og hvad andre igen og igen har sagt til dig om, hvad du kan.
I den afrundede triangulære form i midten, som i geometri kaldes Reuleaux-trekanten, skriver du om det, der går igen i alle tre cirkler. Altså, hvad elsker du at lave, som verden har brug for, og som du er god til?
Skriv til mig, hvis du også er optaget af det her med at finde dit livsformål. Jeg er ved at udvikle nogle nye idéer til kurser mm. og vil meget gerne høre, om det her er noget, der interesserer dig.
Tak for at du læser med – det glæder mig meget.
Kærlige og kreative hilsner
Karin
Kunst på bloggen af Karin von Daler © kan købes i webshoppen. Du er velkommen til at dele bloggen.