Kære læser,
Så ændrede verden sig lige. Måske fornemmede du, at det var på vej – men på denne måde?
Måske arbejder du hjemme i dag, ligesom mig, eller du er ude og hjælpe med at holde de vigtigste samfundsfunktioner i gang. Jeg ved det ikke, men jeg er ret sikker på, at du er påvirket af det her, som menneske, som biologisk væsen med en krop, som familiemedlem, som ven, som samfundsborger, og især som sensitivt, kreativt menneske, der mærker det hele meget tydeligt.
Jeg fik lyst til at dele nogle tanker med dig om, hvordan denne her fase måske kan blive dybt meningsfuld for os, der står for selvheling, kreativ heling, spirituel heling, naturheling, fællesskabsheling, familieheling, planetheling… du ved, hvad jeg mener, tror jeg. Jeg tror også, der er et særligt behov for os lige nu, og rækker derfor ud til dig, så vi kan holde hinanden (smittefrit) i hånden, inspirere og løfte hinanden og andre igennem denne tid.
Prøv lige at læse dette her rørende smukke og vise digt, der siger det hele. Jeg fandt det i morges og fik tårer i øjnene…
Pandemic
–Lynn Ungar 3/11/20
What if you thought of it
as the Jews consider the Sabbath–
the most sacred of times?
Cease from travel.
Cease from buying and selling.
Give up, just for now,
on trying to make the world
different than it is.
Sing. Pray. Touch only those
to whom you commit your life.
Center down.
And when your body has become still,
reach out with your heart.
Know that we are connected
in ways that are terrifying and beautiful.
(You could hardly deny it now.)
Know that our lives
are in one another’s hands.
(Surely, that has come clear.)
Do not reach out your hands.
Reach out your heart.
Reach out your words.
Reach out all the tendrils
of compassion that move, invisibly,
where we cannot touch.
Promise this world your love–
for better or for worse,
in sickness and in health,
so long as we all shall live.
Jeg læser det lige en gang til.
Det siger det hele, synes jeg. Hun skriver om flere spirituelle, kreative og kollektive “lektier”, vi kan få ud af denne her tid sammen. Nogle af de indsigter, der er kommet til mig i de sidste par dage er:
– Hverken panik eller fornægtelse hjælper – det er ret klart at se lige nu. At se det svære i øjnene og tage klog, kærlig, ansvarlig handling gør. En ganske dyb læring for hele livet, synes jeg.
– Det handler ikke om mig og mine behov først – hvis jeg handler egoistisk, ved ikke at beskytte andre, ved unødvendigt at udsætte andre for smitte, ved at være uforsigtig og udsætte mig selv for smitte, kan det have meget direkte og alvorlige konsekvenser for os som samfund og som menneskehed. Den der gode gamle lære om egoet, som vi kender fra de store spirituelle skoler, bliver lige pludselig meget konkret.
– Vi hænger sammen. Vi er dybt forbundne. Vi er sårbare og har brug for hinanden. Igen en kendt spirituel lære, som vi tit (jeg gør i hvert fald) glemmer. I disse dage mærker jeg virkelig, hvordan mine handlinger påvirker alle andre, og hvor sårbar, både biologisk og psykologisk, jeg og de jeg elsker, er overfor, hvad andre gør. Jeg har også mærket så meget kærlighed og omtanke fra andre, der holder mig i et lunt net af tro på OS – en tro, som jeg ellers var ved at opgive.
– Vi kan pludselig se, hvad der sker, når vi stopper op og bare er, i stedet for at rejse, købe og stresse omkring på vores planet, som allerede var ved at segne under vores overforbrug, livsstil og rejser. Det har vi vidst længe (hvis vi tør at se det i øjnene og høre på modige mennesker som Greta Thunberg), men denne tid har vist ret konkret, hvad det betyder at vi f.eks. flyver så meget eller hamstrer. Selvom det bliver benhårdt for vores økonomi i en tid, kan denne tid måske inspirere os til at forvalte jordens skønhed og ressourcer på en ny måde, som kan hjælpe os med vores endnu større krise med klimaet, vandet, luften osv.
– Hoved og hjerte, tænkning og følelser, er ikke modsætninger. De skal arbejde sammen. Jeg synes virkelig, det her viser med al tydelighed, at vi må holde hovedet koldt og hjertet varmt på en gang. Panik hjælper ikke, men det gør klog, velovervejet og kærlig handling. Vi forstår nu, at det ikke først og fremmest handler om hvorvidt du og jeg bliver syge, eller om hvorvidt Corona er farlig eller ufarlig for de fleste, men om at knække en kurve, der gør at vores fællesskab ikke segner, og at alle de svageste, der bliver ramt, kan får hjælp.
– Tid, ro og fordybelse, er lige, hvad vi har brug for. Tid til at tænke os om. Tid til at mærke, hvad vi løber fra. Ro til at skrive, male, danse, gå i naturen, elske hinanden og græde og glo ud i luften. Alt det, vi ikke gjorde før krisen, fordi vi syntes, der var så meget vi SKULLE gøre. Jeg er inspireret til at spørge mig selv, hvad jeg virkelig SKAL og hvad jeg vælger at gøre, hvad der er vigtigt, og ikke så vigtigt. Hvad kan vokse, når vi er til stede og vælger vores handlinger mere bevidst?
– Mod og lederskab. Det positive lederskab, du tager nu, kommer til at påvirke hele situationen, også selvom du måske kun direkte påvirker et par andre mennesker. Gør det, selvom det er uperfekt (ligesom denne mail) menneskeligt, sårbart…Det er tid til at droppe usikkerheden og optagetheden af egne fejl og til at stå frem og dele vores gaver, vores visdom og vores mod med andre, til gavn for fællesskabet, måske hjemme fra din egen hule.
– Vi har brug for kreativitet, ritualer, kunst, skønhed nu. Lav den, del den, gør som mennesker altid har gjort, når livet var hårdt.
Et par andre gode tips, før jeg slipper dig:): dans hver dag, syng, mediter, få dagslys, stress af og bearbejd evt angst med de metoder, der virker for dig, tilgiv for i dag alt det dumme andre har gjort dig og du har gjort dem, sig til nogen at du er der for dem og elsker dem. Tal kærligt og roligt med barnet i dig selv. Sov, så godt du kan og spis sund, økologisk mad, gerne med de antivirale ingredienser, du tror på. Jeg bruger selv ingefær, hvidløg, citrusfrugter mm. (uden at jeg kan fremvise større videnskabelig dokumentation for virkning). Og lyt til myndighedernes råd. Hvis du har brug for at tale med nogen, så ræk ud.
Stor kærlig hilsen,
Karin